Balladen om statsradiofonien vil ingen ende tage. Der skal skæres og det vil straks få alt til at falde sammen. Lidt ligesom vi altid vil blive bombet tilbage til stenalderen, hvis et-eller-andet offentligt budget skal skæres med et par procent eller tre.
Fortalerne for at holde den kvasiskattefinansierede medieinstitution oven vande, der blandt andre tæller den ellers kun sjældent indignerede socialdemokrat Mogens Jensen, mener at vide, at vi som befolkning aldeles og hjertens gerne vil fortsætte med at betale vores licens – fordi vi så får dansk produceret indhold og meget af det. Men hvad er det så vi får? På denne lørdag, som jeg uden større statistiske sværdslag tillader mig at betragte som en gennemsnitlig en af slagsen, tilbyder Maria Rørbye Rønn & Co. 25 programpunkter på deres flagskibskanal, DR1. 13 af disse er udenlandske. Naturprogrammer fra BBC og åndeløst spændende krimiserier fra et Sydengland, hvor affældige præster, fordrukne kroejere og gældsatte godsejere uge efter uge kommer af dage under de mest mystiske omstændigheder. Af de resterende 12 programmer er i bedste fald en håndfuld Public Service, herunder selvfølgelig kulturbærerne OBS og TV Avisen. Resten er genudsendelser. Af Matador (sic!) og, må jeg tillade mig at mene, knap så folkeoplysende programmer som Bonderøven og Guld i Købstæderne. Jeg er nok en ond borgerlig, som en meddebattør har karakteriseret mennesker med en holdning som min, men hvis Mogens Jensen og hans venner ser stor værdi i en sendeflade som denne, så synes jeg sandelig de skal have lov at betale for den. Det ville bare være pænt af dem, at de lod være med at slå sig selv i hartkorn med os andre.
0 Comments
Ingen fællesnævner er for lav, når tabt stemmekvæg skal tilbage i fæhegningen. Det syner at være parolen hos Folketingets bedstekrammer i søndagens udgave af Jyllands-Posten.
Alternativets big cheese, der ellers gerne slår til lyd for høvisk tale, lægger i alle fald ikke fingre imellem, når han kronikerer over jordbrugserhvervet. Jo, hans ord danser bløde og venlige rundt i spalterne. Han vil landbruget det godt, skal angiveligt forstås. Og så alligevel ikke: For danske konventionelle landmænd er tilsyneladende anomaliske ikke-mennesker; forgældede, sprøjteafhængige og natursvinende som de er. Og de skal i deres naturhadende og -skadende form fjernes fra jordens overflade. Gerne indenfor de næste par dekader. Hvis det altså står til Alternativet. Det speltsegmentleflende budskab overrasker ikke. Ej heller Elbæks forbigåelse af konsekvenserne ved die totale Ökologie. Uanset, at disse er veldokumenterede og uomtvistelige. Men dybest set er det vel lidt utjekket, at Elbæk kun rækker tilbage til 50'erne for at finde landets landbrugsteknologiske økocrescendo? Når nu vitterligt alting var bedre dengang, så turde middelalderens hestedrevne jordbrug måske være en mere honnet og bæredygtig ambition? Eller den tidligere middelalders stude? Altså fra før ploven blev hjulbåren? Nå, det er sikkert noget med mands minde, uldboldebløde kattekillinger og naboens ditto datter på et sommerhedt høloft. Det kunne imidlertid være mere end meget klædeligt, hvis grundlaget for samtalen (sic!) om landbruget, og ikke mindst vores rolle i at sikre sunde og bæredygtige fødevarer til en voksende global befolkning, ikke tog udgangspunkt i billedet af et trældomsjordbrug i en hjemlig andedam. At Elbæk & Ligesindede vovede at droppe anomali-tankegangen og i stedet stillede sig ovenpå dansk landbrugs dokumenterede evne til at frembringe sikre, sunde fødevarer med et reelt minimalt forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Og i tilgift anerkendte Danmarks position som globalt ledende indenfor klimaeffektiv produktion; ikke kun til det lille lokale Ø-mærkede marked, men også og især udover landets grænser. Men sligt vovemod er der givet ikke mange stemmer i. Især ikke, når og hvis vi allerhelst kun ser egen næsetip. |
IndholdMine causerier over hykleri, absurditeter og double-speak. Forsøgsvis morsomme, måske bidende og i alle fald næsten altid respektfulde... ArKIV
May 2018
Categories
All
|