Vor kære skatteminister blev stram i masken, da han i denne avis blev foreholdt ideen om en momsfri zone i det sønderjyske. Endda så stram, at han fyndigt affejede det potentielle uvæsen med en bemærkning om, at hvis nu ideen var så god som ophavsmanden mente, ja, så havde den jo nok været kigget på allerede. Med andre og mindre pæne ord, shut the f… up.
Det lød ellers underholdende, Dansk Supermarkeds topchefs forslag om sønderjysk skattefrihed. En sådan skulle kunne sikre, at de mange, der valfarter til det forjættede land, i fremtiden ville hente dåseøl, flødedrops og polske flæskestege nord for grænsen. Hvad det så ville betyde for de handlende, der har butikker nord for zonen, står vist lidt hen i det uvisse. Og forslaget er da næsten også i familie med Alternativets sælsomme forslag om lokaløkonomiske eksperimentalzoner, hvor vi i det nordvestsjællandske skal købe lokalt producerede varer med lokale nordvestsjællandske kroner. Vist nok inspireret af noget henne i England, hvor brugen af lokal valuta styrker lokale iværksættere og erhvervsdrivende. Hvis man vel at mærke forsager supermarkedet og andre væmmelige multizonale virksomheder. Nå, på den hjemlige bane ansporede skatteministerens stramme maske DF’s Hans Kristian Skibby til at overveje om ikke supermarkedchefen alligevel havde mere forstand på den slags end ministeren. Hvilket der måske kan være noget om. I alle fald anfægtede skatteministeren forslaget med frygten for, at sønderjysk momsfrihed ville udløse nordjysk vrede over at skulle betale moms. Hvor ministeren selvfølgelig udviser en udpræget mangel på viden om tingenes faktiske sammenhæng – selv han burde have hørt, at det der med moms angiveligt slet ikke findes nordenfjords.
0 Comments
Enhedslistens Teknik- og Miljøborgmester i København, den sikkert voldsomt velmenende Ninna Hedeager Olsen, synes det er en god idé, at københavnerne fremadrettet skal betale op mod 12.000 kroner for en parkeringstilladelse.
På Radio 24syv, der endnu ligger i København, argumenterer hun endda, at når de kørende i forvejen bruger så mange penge på vægtafgift, benzin og reparationer, ja, så kan hun da sandelig ikke forstå de løftede øjenbryn over forslaget. På grund af en sølle tilladelse, der i hendes optik åbenbart må anses for en marginal meromkostning. Tiltaget skal vist nok sikre mindre trængsel. Og færre biler på de københavnske gader og stræder. Ligesom teknik- og miljøborgmesteren gerne vil "motivere" københavnerne over i mere bøvlede transportformer – hvilket sikkert bør være en paritetisk blanding af det kollektive, christianiacykler og, for at imødekomme de mest hipsteragtige, longboards i stærke pseudopsykedeliske farver. Næsten en hel promille af hovedstadens indvånere – hele 6000 – skulle kunne motiveres af borgmesterens automotive dummebøde. Nu handler alt jo om velfærd, these days, og det kommunen kradser ind kan angiveligt bruges på eksempelvis flere børnehavepladser. Men tilforladeligt adspurgt i samme radioprogram om økonomien i forslaget og dermed, hvor mange velfærdspolitiske selvfølgeligheder det kan løfte, udstiller borgmesteren smerteligt forudsigeligt det for især venstrefløjen gamle modus operandi: At når bare man mener det godt, ja, så behøver man da ikke regne på det. Slet ikke, når det bare er andre folks penge. For ikke mange år siden var København et trist syn. Ikke mindst når man havde sin fornøjelige gang i andre af Europas mere fremadstormende hovedstæder og gik under enorme mængder af byggekraner – og derefter kom hjem til en kranfri skyline, forureningstrætte facader og ikke mindst indfaldsveje, der kun burde kunne findes i det mørkeste Østeuropa. Før murens fald.
Nu ved jeg godt, at mange har designmæssige kvababbelser over eksempelvis Kalvebod Brygge – og måske lige pt. i særdeleshed over BLOX, det hollandsk tegnede underligt ufærdige plastikskur ved siden af Den Sorte Diamant. Noget kan der måske være om snakken. For det er vitterligt ikke lige kønt alt det, der skyder op – og sine steder kunne man forfalde til at mene, at arkitekten burde fikseres, så han eller hun kan henslæbe resten af sin forhåbentligt sørgelige tilværelse med udsigten til hans eller hendes uæstetiske rædsel. Eller give relevante medlemmer af borgerrepræsentationen, der vist må være den endeligt godkendende instans, samme tur. Ret beset det varer nok også lige lidt før de nye kvarterer, kønne eller det modsatte, vokser til. Men man kan nu ikke skabe hverken Christianshavn eller Indre Østerbro overnight. Noget med Rom, byggeri og den slags. Al den byggeaktivitet er selvfølgelig knap så sjaw, hvis ens livsanskuelse er, at vi helst skal gå i ufarvede, biodynamiske vadmelssække, forsage alt kød og generelt henslæbe livet i et vækstfrit samfund, hvor ingen har for meget og alle lige lidt. Dem er der dog heldigvis ikke så mange tilbage af, og for os andre, der stadig tror på verden, mennesket og hinanden, er det i dag livgivende at trille ind over eksempelvis Sjællandsbroen og se de mange københavnske byggekraner. Under hvilke nye boliger og erhvervsbygninger skyder op. Nye liv og nye muligheder. Tro på fremtiden. |
IndholdMine causerier over hykleri, absurditeter og double-speak. Forsøgsvis morsomme, måske bidende og i alle fald næsten altid respektfulde... ArKIV
May 2018
Categories
All
|