For ikke mange år siden var København et trist syn. Ikke mindst når man havde sin fornøjelige gang i andre af Europas mere fremadstormende hovedstæder og gik under enorme mængder af byggekraner – og derefter kom hjem til en kranfri skyline, forureningstrætte facader og ikke mindst indfaldsveje, der kun burde kunne findes i det mørkeste Østeuropa. Før murens fald.
Nu ved jeg godt, at mange har designmæssige kvababbelser over eksempelvis Kalvebod Brygge – og måske lige pt. i særdeleshed over BLOX, det hollandsk tegnede underligt ufærdige plastikskur ved siden af Den Sorte Diamant. Noget kan der måske være om snakken. For det er vitterligt ikke lige kønt alt det, der skyder op – og sine steder kunne man forfalde til at mene, at arkitekten burde fikseres, så han eller hun kan henslæbe resten af sin forhåbentligt sørgelige tilværelse med udsigten til hans eller hendes uæstetiske rædsel. Eller give relevante medlemmer af borgerrepræsentationen, der vist må være den endeligt godkendende instans, samme tur. Ret beset det varer nok også lige lidt før de nye kvarterer, kønne eller det modsatte, vokser til. Men man kan nu ikke skabe hverken Christianshavn eller Indre Østerbro overnight. Noget med Rom, byggeri og den slags. Al den byggeaktivitet er selvfølgelig knap så sjaw, hvis ens livsanskuelse er, at vi helst skal gå i ufarvede, biodynamiske vadmelssække, forsage alt kød og generelt henslæbe livet i et vækstfrit samfund, hvor ingen har for meget og alle lige lidt. Dem er der dog heldigvis ikke så mange tilbage af, og for os andre, der stadig tror på verden, mennesket og hinanden, er det i dag livgivende at trille ind over eksempelvis Sjællandsbroen og se de mange københavnske byggekraner. Under hvilke nye boliger og erhvervsbygninger skyder op. Nye liv og nye muligheder. Tro på fremtiden.
0 Comments
Leave a Reply. |
IndholdMine causerier over hykleri, absurditeter og double-speak. Forsøgsvis morsomme, måske bidende og i alle fald næsten altid respektfulde... ArKIV
May 2018
Categories
All
|