Sommerens mange musikfestivaler handler i bund og grund om tre ting.
De to af dem er fadøl og smøger. Og oftest rigelige mængder af begge. På samme måde som Folkemødet. Bare knap så voldsomt og som regel med noget færre anløbne mediekändisser. Det er lidt ligegyldigt, hvor man tager hen i landet. Og lige ligegyldigt, hvor meget arrangørerne tilsyneladende forsøger at overgå hinanden i at garnere deres arrangementer med floromvundne vendinger – en kalder sig den smukkeste, en anden den hyggeligste og en tredje demokratiets festuge. Eller hvor meget de forsøger at pakke sig ind i illusorisk smægtende grafiske gevandter, der skal lede tankerne væk fra den gang mudder, som den danske sommer de fleste år desværre forvandler de fleste musikfestivaler til; et fedtet søle garneret med lattergasampuller, tomme Sure Fjæs og cigaretskod. For slet ikke at snakke om duften af forrettet nødtørft og andet organisk overskudsmateriale. For festivaler handler jo i bund og grund om de hersens tre ting. Hvoraf de to altså er masser af fadøl og mindst lige så mange smøger. Derfor er det interessant at se, at i alle fald én af landets mange festivaler helt åbenlyst ikke har forskrevet sig til hverken inkluderende slogan eller påstået speltinficeret bæredygtighed. Men ganske enkelt og uden skam i livet holder fast i netop fadøl og smøger som bærende elementer i markedsføringen.
0 Comments
Leave a Reply. |
IndholdMine causerier over hykleri, absurditeter og double-speak. Forsøgsvis morsomme, måske bidende og i alle fald næsten altid respektfulde... ArKIV
May 2018
Categories
All
|