Der var engang, og det er ikke længe siden, hvor unge københavnere blev disset helt vildt. De anede ikke, hvad service var. De var dumme, de var dovne og de var møjforkælede.
Og deres manglende evner udi kundebetjening og hele servicefagets fremtid blev begrædt med opgivende henvisninger til de svenske unge, der især i København, iklædt barista-forklæder, stormagasinelle medarbejderkort og pæne interskandinaviske hejsan, kunne udføre deres arbejde uden at have nødig at lægge ansigterne i trætte, forfulgte folder. Det kunne man dengang godt gå og blive lidt trist over. For hvad skulle det hele dog ikke ende med. Nå, nu er det jo nok sådan de fleste generationer ser den næste. Jævnfør også vores gamle ven Sokrates’ brokkerier over datidens unge atheniensere. Der som bekendt ikke rejste sig op, når de ældre kom ind, talte dem imod og i det hele taget var mere end bare almindeligt øretæveindbydende. Så er det bare, at det er så utrolig dejligt at konstatere, at tiderne skifter. Ikke at jeg ikke bryder mig om at høre svensk. Det kan såmænd være helt pænt, ikke mindst, når det fremføres Bellmansk af lyse stemmer i midsommernatten og akkompagneres af generøse mængder mild hyldeblomstakvavit. Men fordi de nedgjorte danske unge, der i dag i meget større tal har fundet vej ind bag disken i københavnske restauranter, kaffehuse og stormagasiner, tilsyneladende helt har glemt, at de skulle være dumme, dovne og forkælede. Tværtimod, og selv om det altid er taknemmeligt at lave statistik med egne oplevelser som udgangspunkt, så oplever vi, ligegyldigt hvor vi går, min hustru og jeg, danske unge, der på alle måder har fundet ud af, at service faktisk er en ret fed ting at yde. Og at de også er supergode til det. Så bliver man så glad og tror på, at det hele nok skal gå alt sammen.
0 Comments
Leave a Reply. |
IndholdMine causerier over hykleri, absurditeter og double-speak. Forsøgsvis morsomme, måske bidende og i alle fald næsten altid respektfulde... ArKIV
May 2018
Categories
All
|