I historisk sammenhæng virker det rigtigt at udflytte statslige arbejdspladser.
Rigtigt at opdele eksempelvis skatteinddrivende monstrummer i mindre monstrummer; at flytte styrelser fra hovedstaden til Tønder, Thisted og Tranekær. At medvirke til, at hele landet kan føle sig som en del af hele landet. OK, det er selvfølgelig en udfordring for nogle. Netværk, skoler, badmintonklub, speltboller! Men for os, der bor vest for Valby Bakke, har gjort det i en årrække og ved, at det rent faktisk er muligt at eksistere herude, så virker hyleriet fra de 'udflytningstruede' statsansatte som, ja, netop hyleri. For vi har skam både bagere, der bruger spelt, badmintonklubber, skoler og netværk. Og vil være glade for både nytilflyttere, ekstra arbejdspladser og ikke mindst inklusionen i landets virke og administration. Det er på en højere klinge, at udflytningen bliver rigtigt rigtig. Fordi den måske kan medvirke til at, om ikke rydde, så i det mindste rydde op i den offentlig sektor. På samme vis som når kongen i gamle dage, når han var blevet træt af sin administrations indspisthed, nepotisme og korruption, simpelthen flyttede by – Ribe, Roskilde, Skanderborg, Nyborg og Kalundborg for at nævne nogle af de, der gennem tiden har været kongesæde.
0 Comments
Leave a Reply. |
IndholdMine causerier over hykleri, absurditeter og double-speak. Forsøgsvis morsomme, måske bidende og i alle fald næsten altid respektfulde... ArKIV
May 2018
Categories
All
|