I et stadigt mere forrået, mistænksomt og surrealistisk Danmark, hvor en tredjedel af hovedstadens indvånere speltleflende kaster deres ubetingede kærlighed på folkevalgte krypto-kommunister, hvor dårligt dansende tylskørtklædte gøglere gladeligt og samvittighedsløst lader det politiske virke finansiere af skattelypenge, hvor anstødte, halvglemte forfattere halvfornærmet tager sig en mega-Maude og forlader deres udgiver-arne, hvor smågnavne klummeskribenter småperfidt føler sig kaldet til at bruge spalteplads til at nedgøre andres massivt imponerende sportspræstationer down under, hvor politiske ledere labilt og rygmarvsagtigt gang på gang på gang kravler op for blot at falde ned igen og igen og igen, og hvor en uge på toppen af riget tilsyneladende truer med at få det hele til at gå i fisk for landets øverste, ja, så er det helt rart med en tur ud af CPH til Europas måske mest dysfunktionelle land, hvor man trods alt stadig tror nok på hinanden til at lade betaling for drikkevand være op til den enkeltes samvittighed...
0 Comments
Leave a Reply. |
IndholdMine causerier over hykleri, absurditeter og double-speak. Forsøgsvis morsomme, måske bidende og i alle fald næsten altid respektfulde... ArKIV
May 2018
Categories
All
|